• 16 parker i København skulle slukke lyset: Nu har politikerne truffet en afgørelse – og den overrasker

    Источник: BDK Borsnyt / 28 фев 2024 03:29:29   America/New_York

    Fremtiden ser lys ud. I hvert fald i 16 parker og grønne områder i København, hvor lyset fremover skal tændes fra midnat til klokken fem om morgenen. Det besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget mandag. En af dem, der stemte for, at lysene igen skulle tændes, var Astrid Aller (SF), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. »Jeg var overrasket over at få flertal for det,« konkluderer hun. Men ifølge hende var det »helt oplagt«, nu når energikrisen ikke længere er over os. »Jeg er utrolig glad for, at lyset bliver tændt igen. Grunden til, at vi har belysning i parkerne er jo netop for at sikre, at man kan bevæge sig rundt i byen og føle sig tryg – også om natten.« I oktober 2022 blev det besluttet at slukke lyset som en konsekvens af energikrisen. Men Teknik- og Miljøforvaltningen havde mandag lagt op til, at lyset fortsat skulle være slukket, da kunstig belysning har negative konsekvenser for økosystemet. »Natslukning vil derfor være med til at bidrage til at opnå målene i Biodiversitetsstrategien,« skriver de i et notat til gårsdagens dagsorden. Det var dog ikke det eneste argument, de havde. Trygheden faldt ikke En anden årsager til, at forvaltningen havde indstillet til at lade lyset være slukket, bygger på en tryghedsundersøgelse. Det skriver TV 2 Kosmopol. Den viser nemlig, at de slukkede lys ikke har betydet mindre tryghed i København. »Undersøgelsen viste også, at utrygge borgere ikke vil gå i en park om natten, uanset om der var lys eller ej, og derfor vil vælge en alternativ rute i det tidsrum,« konkluderer forvaltningen, og det samme argument benytter Det Konservative Folkeparti, der i går stemte for. »Undersøgelsen viser også, at trygheden ikke er faldet, efter vi har valgt at slukke lyset i nattetimerne. Så det har vist sig at fungere, plus der har været en væsentlig besparelse, og derfor så vi ingen grund til at genindføre det,« siger Helle Bonnesen (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, til TV 2 Kosmopol. Astrid Aller er dog ikke enig i den udlægning. Hun er »ikke så overrasket« over, at de mørke gadelamper ikke giver et stort udslag i tryghedsundersøgelsen. »Det vi ved, det er, at når eksempelvis unge kvinder møder et sted, hvor de siger: ‘Her kan jeg ikke transportere mig hen uden at gå et meget mørkt sted’, så går de en anden rute,« siger hun. »Og så kan det godt være, at de ikke ville svare, at de var mere utrygge. Men det betyder, at hver gang der er et sted, hvor der ikke er ordentlig belysning, så er det endnu et sted, hvor man bare ikke kan gå om natten.« Det er følgende parker, hvor lyset før var slukket, men nu igen skal tændes om natten mellem midnat og klokken 05.00: Valbyparken (Parken og Hammelstrupvej) Kulbaneparken (Al nyetableret belysning, når det er færdigetableret) Lergravsparken (Legepladsen og boldbanen) Amager Strandvej (Stien langs vejens nordlige ende) Amager Strandpark (Stien mellem Øresundsvej og Havkajakvej) Bellahøjparken (Den ene sti) Nordvestparken (Al belysning) Utterslev Mose (Stien langs Ruten og Åkandevej ned mod mosen) Tiøren (Stien) Kastrup Fort (Øen og vejen ind til fortet) Fuglsang Allé (Park/ legeplads) Brønshøjparken (Stierne) Enveloppeparken (Stierne) Grundtvigs Kirke (To belysningsmaster i parken) Enghaveparken (Al belysning) Enghaveplads (Grønne areal med skaterbanen på hjørnet af Enghavevej og Istedgade) https://www.berlingske.dk/samfund/16-parker-i-koebenhavn-skulle-slukke-lyset-nu-har-politikerne-truffet-en
Опубликовать